Jeg er fra tid til anden på diverse stumpemarkeder blevet spurgt om, hvordan jeg bærer mig ad med at lave nyfremstille skærme til Nimbussen i den fine kvalitet, næsten helt uden buler.

Hidindtil har jeg afslået fra at komme med en komplet opskrift på, hvordan jeg bærer mig ad, men der er selvfølgelig andre dygtige håndværkere som vil kunne gøre mig kunsten efter, hvis det skulle komme an på en prøve. Så derfor vil jeg efterfølgende i tekst og billeder vise hvordan jeg bærer mig ad.

Jeg har valgt at lave forskærmen i 3 stykker. Det er fordi der trods alt ikke laves flere hundrede skærme af den slags med så høje sidestykker. Ellers skal der helt andre træk- og trykværktøjer til at fremstille en sådan skærm.

Når delene er opmålt og klippet til begynder jeg med at trykke midterstykket op på min Pull-Max maskine. Der er en maskine der kan både klippe og lokke – og altså også forme tyndplade. Man kan sammenligne den med den nok så velkendte Silkeborghammer eller Jønssonhammeren. Det er i dag ikke muligt at få nye værktøjer til maskinen, så de værktøjer jeg har til den, er nogle jeg selv har fremstillet.

Når midterstykket er færdigt kommer turen til sidestykkerne. Først laves buen der giver rundingen til midterstykket på Pull-Maxen. Dernæst skal der laves kanter på siderne. Til det arbejde bruges en sikke-bertelmaskine. Sikke-bertelmaskiner laves stadig den dag i dag, og er eftertragtede, hvis de er til salg på diverse stumpemarkeder. På en sådan maskine kan der laves forstærkninger i tyndplade, og bukkes kanter på alle mulige måder for den fingernemme pladesmed. Her laves den ombukkede kant af et par gange inden den får den endelige form. Det er her vigtigt med en vis tålmodighed, da det kræves at pladen får lidt ad gangen hvis resultatet skal blive godt.

Vi er nu klar til sammensvejsningen af de tre stykker. Til dette arbejde har jeg lavet en massiv skabelon af 40 m.m. rundjern som har radius, der passer til en 19 tommer skærm. Nu hæftesvejses stykkerne sammen med korte mellemrum. Skabelonen er samtidig god til at få kanterne til at passe godt til hinanden, så pladekanterne ikke forskubber sig. Det er jo ganske tynd plade der arbejdes med, så når det endelige svejsearbejde er færdigt skal der jo stadig være plade tilbage når slibearbejdet er gjort.

Selve svejsearbejdet kan gøres på mange måder. De gamle pladesmede vil helt sikkert påstå at det bedst lader sig gøre med en gasflamme. Jeg har imidlertid fra en tid hvor man har lært at MAG svejse eller ”CO2 svejse” tingene sammen. Og gennem min karriere som faglærer på Teknisk skole gennem 18 år, kan jeg godt gøre det med et helt tilfredsstillende resultat og en god gennembrænding på bagsiden. I den sidste ende handler det nemlig om at få svejst stykkerne sammen så der opstår så lidt rettearbejde som muligt, når svejsearbejdet er afsluttet.

Efter afslibning af svejsningerne gøres den endelige finretning af skærmprofilet i et værktøj der er nøje tilpasset det færdige profil i Pull-Maxen.

Nu kan der bores huller og laves afslutninger i skærmenderne inden der laves indrykninger til forgaffelbenene. Det gøres i et skruestik med et værktøj, der er nøje tilvirket til formålet.

Efter en sidste afpudsning er vores nye forskærm klar til at få monteret stivere, inden den skal lakeres i en af de kendte Nimbusfarver.

Dette var således et studie i fremstillingen af bare en af de ca. 15 modeller for og bagskærme, samt sidevognsskærme som Nimbus monterede på deres modeller fra 1919 til 1959. Det er alle nogen jeg har enten originale, eller egne skitser og tegninger af, og som jeg alle har fremstillet på et eller andet tidspunkt her i værkstedet.

Nimbusskærme har og er stadig et stort aktiv, men de seneste år er der kommet stadig mere og mere arbejde ind med fremstilling af andre typer MC-skærme også.